HÅNDVÆRK bookazine 12 - Farve
Det danske magasin HÅNDVÆRK bookazine nr. 12
Et bookazine, som interesserer sig for farve, og der ligesom de foregående 11 interesserer sig for mennesker, som både kan noget, ved noget og vil noget...
Introduktion:
HÅNDVÆRK bookazine, med base i Danmark, udgives halvårligt af designer, fotograf og skribent Rigetta Klint, som om bookazine 12 siger: “I mit arbejde med bookazinerne deler jeg i vid udstrækning møbeldesigner Thomas Woltermanns tilgang.
Han udtrykker sig sådan her:
“Jeg er af den overbevisning, at jo mere lokalt man kan producere, og jo mere vi ved om materialer og fremstillingen af et givent møbel, eller hvilket som helst produkt for den sags skyld, jo større værdi får det for os, og jo bedre vil det blive passet på.
I min egen praksis er det mødet mellem det lokale, den historiske viden og en moderne designvision, som er grundlaget, hvad enten jeg arbejder med kunstneriske og formidlende projekter, med produktion i lille skala på eget værksted eller design af produkter, som produceres af en samarbejdspartner.”
Når talen falder på historiske huse – i nærværende bookazine kan du møde både maleren Astrid Ellen Cramer Magnussen som arbejder både med linoliemaling, slamfarve og kærnemælkstempera, du kan også møde arkitekt Frants Frandsen fra Realdania By & Byg til en samtale om renovering af et omhyggeligt farvesat hus på Lolland.
Og apropos farvesætning, bookazinet indledes med en samtale med Margrethe Odgaard. Hun har de seneste 20 år farvesat for danske og
internationale virksomheder, har holdt workshops om farver og har desuden en praksis som udøvende tekstilkunstner med farven som omdrejningspunkt.
Plantefarve er omdrejningspunktet i artiklen “Alkymi”, hvor du kan møde billedkunstner Cecilia Westerberg. Hun fremstiller sine egne kunstnerfarver, blandt andet ved hjælp af pigmenter udvundet af planter høstet i Pigmenthaven, som ligger i forbindelse med kunsthallen Rønnebæksholm.
HÅNDVÆRK magasinet interesserer sig for både håndværket i sig selv og som en forudsætning for arkitektur, kunst, mode- og interiørdesign samt det gode måltid.
Tema: Farve
Indhold: Interview, reportage, inspiration
Format: Bookazine, halvårlig publikation
Sprog: Dansk
Sideantal: 160
Format: 215 x 280 mm (softback)
Papir: 130g
ISBN nr: 97887-94388-09-2